Mette BL Thomsen - nu på vestkysten af Italien

Livet i Italien er skønt ❤️

I dag vågner David og jeg til bølgeskvulp og krystalklart vand på vestsiden af Italien og i går til lyden af biler under en motorvej på den sidste campingplads vi når at overnatte, inden vi, med stor kærlighed i hjertet, tager afsked med Sicilien.

Intet er bedre end andet, og alt hører med til en fuldendt tur og oplevelse.
Vi spiser fortsat meget pizza og går af og til i seng bare på en 🥕 gulerod i maven.

Vi glæder os til alt det der venter os op langs vestkysten af Italien, til vi lander i Roskilde midt i august, og du kommer med på hele rejsen.

Nyklippet igen

Ingen vil tro det, men mit hår er igen blevet for langt, når hovedet så meget af dagen bor under en hjelm, og resten af tiden under en rød kasket, så vi forsøger os med en frisør tid i går inden færgen, men bliver henvist til byens barber. 45 minutter senere er både mor og søn nyklippet.

I går og her til morgen, som så mange andre gange har jeg talt med min datter Nathalie B. Thomsen, barnebarnet Ea og resten af familien i Jyderup på Watchapp og det er skøøøøønt.

Tillykke til uovertruffen sportsmand

Med stor kærlighed sender vi positive energier hjem til hver og en der læser med og til alle de andre, og håber at dem af jer der får muligheden for at hylde Jonas Vingegaard i København – 🇩🇰 🇩🇰 kipper en ekstra gang med Dannebrog fra David og mig.

Livet med energi og livsglæde ❤️ Mette

DEL

Tilmeld dig og få inspiration, energi og livsglæde

Tilmeld dig og få energi, inspiration og livsglæde