Læser du med her, så lover jeg dig at du kommer med på et eventyr.
Du skal med på motorcykel hele to måneder Italien rundt og deltage i alle forberedelserne inden min søn David og jeg stikker afsted d. 21. juni 2022.
Du får ærespladsen og bestemmer selv om du sidder foran eller bagpå, for du kan følge turen præcist som det passer dig.
85 år
Idéen til en længere MC-tur starter præcis den 31. marts 2021 kl. 15:32. Min far sidder i sofaen og smiler, rund og dejlig som han er med rollatoren til venstre for sofabordet, så han let kan nå den. Det er hans yndlingsplads og det er ham der skal forkæles. Det er en helt særlig og meget festlig dag. Vi fejrer hans 85-års fødselsdag, som senere på året skal vises sig at blive den sidste.
Corona-restriktioner foreskriver at vi maimalt må mødes fem ad gangen, og det har jeg nøje sørget for at overholde helt fra morgenstunden. Jeg har været tidligt oppe og bagt kagemand og boller og vækket min far med flag og morgensang, mens der endnu var dug græsplænen.
Solen skinner og oplyser i lange striber gulvet, så lyset i stuen nærmest opleves magisk. Fuglene, som er min fars et og alt, hopper rundt på foderbrættet og kvidre som om de også synger for ham. Hans forskellige venner er sat i stævne i halve til hele timer, så alle kan nå at kigge forbi for at lykønske ham inden dagen er planlagt at skulle slutte med kinesisk buffet for en den nærmeste familie.
Der dufter af frisklavet Café Noir i hele huset, skålene er fyldt på min fars yndlingschokolade og den bedste flaske portvin har vi trukket op.
Tid til knus
Kl. 14 støder David til for at blive en del af festlighederne. Han er 3 g’ere og har lige fået fri for skole.
”Heeeejjj morfar. Tillykke med fødselsdagen,” siger David så snart han får øjenkontakt med fødselaren. Det er svært at forklare deres forhold. Det er ikke en overdrivelse når jeg skriver at de gensidigt elsker og forguder hinanden. Min far er retfærdigheden mand. Han kunne aldrig drømme om at gøre forskel og han viser tydliget at han elsker alle sine familiemedlemmer ligeværdig, men alligevel er der et helt særligt bånd min far og David imellem.
Ingen som David kan sætte sig ved siden af min far, og uden ord holde om han i mange lange minutter. Det er ikke bare et knus. Det er en omfavnelse med inderlighed og kærlighed, der livsnærer hver eneste celle i min fars meget slidte krop, der siden 2005 i tiltagende grad, med vægtøgning og smerter, har været plaget af en uhelbredelig kræftsygdom. Egentlig har min far har været heldig at få forlænget livet med en særlig kræftmedicin, men bivirkninger, selve kræften og det faktum at han med jævne mellemrum også plages af ulideligt stærke ansigtssmerter efter en blodprop, gør at denne dag bliver fejret på ekstra behørig vis.
”Åhh hvor er jeg glad for at se dig,” siger far og trækker skulderne ind til sig, for at manifestere følelsen af varme og kærlighed mens han tydeligvis nyder fødselsdagsknuset og nærheden. ”Jeg tror din mor kan finde en sodavand til dig, for du vel ikke lært at drikke kaffe eller portvin siden sidst,” siger far med en varmt smil på læben og et glimt i øjet.
Caminoen… eller MC-tur?
David får det kan ønsker sig og træder hurtigt ind i rollen af også at servicere gæsterne i sofaen. Stemningen er fantastisk, snakken går og helt naturligt mindes vi gamle dage og alle de sjove ting vi har lavet sammen. Alle bidrager med gode historier og alle lægger også øre det det sagn min far sidder med og gerne fortæller om. Sagnet af hans elskede hustru og min og min søsters elskede mor Ea, der i en alder af bare 36 år døde af brystkræft efter to års sygdom. Alle gæsterne lytter til historien og hjælper derved far med at rumme savnet, og det er inklusive hans to skønne ekskærester, der har også har været forbi med flotte gaver.
Sammen er David og jeg på vej ud i køkkenet, da David kigger på mig og siger: ”Mor, du har lavet så mange spændende ting i dit liv. Jeg vil med på eventyr!”.
”Det skal du ikke sige to gange,” siger jeg – og får idéen, at vi kan gå Caminoen eller tage på motorcykel Italien rundt.