Roskilde TV møder Mette

Jeg tager en engel med på MC tur til sommer

Roskilde TV og journalist Annette Westphal Thuesen har spurgt mig om hvorfor jeg tager en engel med, når jeg drager på motorcykeltur syd på til sommer.

Det er den samme engel som jeg havde med, da David og jeg kørte Italien rundt sommeren 2022. Det er nærmest en form for lykkeamulet. Den er firkantet, lavet af glas og er lilla med en farverig lille engel i midten.

Den er ikke større end jeg kan have den i hånden, men den ligger fast i min tanktaske, når den altså ikke bliver væk.

Englen i æggehjelmen

Historien er at min far kører motorcykel da han er ganske ung, og at min lillesøster og jeg arver hans æggehjelm til vores klæd ud tøj. En dag, længe inden jeg er 10 år, opdager jeg en lille bitte engel støbt af messing – højst 1½ cm stor, der er syet fast i stoffet hjelmen svarende til området i nakken, hvis “indmaden” foldes ud.

Min far forklarer mig at min farmor har syet den i for at passe godt på ham. Der sker aldrig min far noget og tanken er nærliggende. David, der er splinterny motorcyklist og kun har kørt i alt 240 km da vi drager på tur i 2022, skal have en engel og det får han. Hans er bare grøn.

Roskilde TV sætter fokus på engle og den nye rejse

I videoen kan du høre hele historien om englene – også om den der bliver væk og på magisk vis kommer tilbage

I interviewet fortæller jeg om min kommende rejse til Norditalien og de tre smukke øer Korsika, Sardinien og Sicilien og hvorfor jeg rejser alene og kalder turen: Mormor på MC – glæden ved at dele.

Tak til fotograf Andres, journalist Annette Westphal Thuesen og Roskilde TV for igen at sætte fokus på livsglæden

Hånden på hjertet så kan jeg ikke afvise, men føler mig overbevist om, at vi alle har skytsengle der passer på os. Det hele er et spørgsmål om at have tillid til livet.

Du kan følge turen på de sociale medier Instagram, Facebook og YouTube og helt automatisk og gratis få mine blogindlæg på mail med beskrivelser af turen, hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev fra www.metteblthomsen.dk

Livet med energi og livsglæde ❤️ Mette

DEL

Tilmeld dig og få inspiration, energi og livsglæde

Tilmeld dig og få energi, inspiration og livsglæde