David og jeg er for længst kommet hjem og fyldt af solskin og glade minder møder vi hverdagen med dyre el- og gasregninger, og et dobbelt skybrud den 27. august, der hurtigt viser sig at give en stor vandskade.
Det tager tid at få skiftet mere end 20 tagsten og få repareret tapetet på en hel endevæg i stuen, men nu er udfordringerne løst og jeg har fundet tilbage til tasterne.
Hvis du læser blogindlægget til ende, kommer du med noget på turen fra sportshotellet i Carsoli, omtrent 60 km øst fra centrum af Rom, forbi Firenze, videre til fyrværkeri og papirmuseet ved Gardasøen.
Herfra op over det smukke bjergpas i Trentino i Norditalien og videre til Innsbruck, hvor vi tager nattoget til Hamborg og lander i Danmark midt i august, fyldt af glade minder og gode ideer til hvordan livet skal gribes og leves med overbevisningen om at alt løser sig, når bare man har tillid til livet.
Det handler om at indstille sindet på at give plads til at opleve de magiske øjeblikke, der kun står i kø for at blive oplevet!
Rekreation
Som skrevet i forrige indlæg den 6. august, så har David et hold i ryggen og min venstre fod er grundet et hvepsestik hævet, så jeg ikke kan få min motorcykelstøvle på. Jeg er i medicinsk behandling og giver mig selv akupunktur og David svømmetræner for at få ryggen på plads.
Det er her vi kan tabe modet og ærgrer os over spildte dage, men vi venter og gør det med glæde. Vi er jo havnet på et sportshotel med egen swimmingpool og en skøn restaurant, ovenikøbet med en tennisturnering lige nedenfor vinduerne, så vi nyder tiden til vi igen kan rejse nordpå.
Det tager fire dage, så er vi kørende igen. Vores held er at jeg har tegnet en forsikring, der formodentlig vil hjælpe os med udgifterne til både medicin og hotelophold.
Fordi vi nærmest er blevet stamgæster på restauranten, så når vi at dele flere skønne måltider sammen med en nydelig Italiensk ældre herre ved navn Antonio, der lystigt deler ud af sin store viden om Italien og særligt om sin dejlige hjemby Rom, som han på det varmeste anbefaler os at opleve.
Prioritering er vigtig
Alt er en prioritering og David og jeg er enige om at uanset hvad vi oplever, så hører det med til eventyret.
Vi er nu nødt til at indregne vejrudsigten i vores planlægning af ruten hjem. Der er varslet regn flere steder i Italien, og hvorend gerne vi vil følge Antonios anbefalinger og gæste Rom, så er der gået fire dage i Carsoli og hverken David eller jeg er vilde med kombinationen af trafiklys, bykørsel og 32 graders varme iført varmt motorcykeltøj, så vi sætter Rom på venteliste til en anden god gang.
Næste mål er Siena og sidenhen Firenze, hvor min mormor og morfar i tidernes morgen møder hinanden. Han læser til præst og hun er interesseret i kunst.
Siena – en middelalderby med regn
Vi drager af sted og stornyder igen at sidde på hver vores motorcykel og fornemme de mange forskellige dufte og landskabet der forandrer sig – nu med ny høstede hvedemarker og de karakteristiske høje cyprestræer.
Uden at blive våde, når vi lige at smage på regnen, da vi tager af sted fra hotellet med swimmingpoolen, men vi kører udenom bygerne og undgår regnen hele turen til Siena, hvor vi slår telt op på en dejlig anbefalelsesværdig campingplads i flere plateauer i udkanten af den smukke middelalder by.
Den følgende dag tilbringer vi en hyggelig morgenstund sammen med Ron og David🏍️🏍️, to amerikanske motorcyklister der har lejet hver en MC i Frankrig og gennem en uge kører rundt og oplever det de kan nå, inden de tager med fly tilbage. En herlig måde at feriere på. Det er virkelig hyggeligt at snakke med alle de mennesker vi møder.
Nu står valget på om vi skal pakke teltet sammen, køre til centrum af Siena og herefter videre til Firenze til næste campingplads eller lade teltet stå, opleve Siena og tage endnu en overnatning på liggeunderlagende på plateauet med udsigt over resten af campingpladsen.
David får lov til at tage beslutningen. Han pakker teltet sammen, mens jeg opdaterer Facebook og lægger billeder på Instagram og den beslutning skal snart vise sig at være den bedste.
Vi hygger os i den smukke by Siena og nyder et skønt måltid mad på Piazza del Campo, hvor der få dage efter skal afvikles det karakteristiske hestevæddeløb rundt på pladsen. En turistattraktion der samler tusindvis af mennesker – lokale som turister fra hele verden.
Byen summer af liv og spænding, og begge får vi lov til at opleve stemningen, da tonerne fra et optog der træner før den store dag, sniger sig rundt om gadehjørnerne.
Men inden eftermiddagen er omme, bliver vi overmandet af en ikke varslet italiensk regnbyge, når den er allerværst. Ud at det blå bliver himlen pludselig faretruende mørk og på et splitsekund vælter regnen ned, så vi igen må søge på hotel.
Alt vores motorcykel tøj er sjaskvådt, fordi det bare ligger spændt fast ovenpå motorcykeltaskerne, mens vi vandrer rundt i byen. Nu er det at vi priser os lykkelige over at teltet ikke er skyllet ned af skråningen og igen er heldet med os.
Vi finder et billigt ledigt hotel blot 200 m fra det sted vi tidligere har efterladt motorcyklerne.
Overfladesur
Vi bærer motorcykeltøjet og al den våde bagage over på hotellet for at tørre tøjet og kigge i taskerne. Det er her jeg for første gang på turen oplever at humøret daler.
Selvom begge mine sidetasker har haft hver et beskyttelses-plast-overtræk på sig og været spændt fast på motorcyklen siddende under to andre tasker, ja, så kan jeg hælde vandet ud af begge sidetasker.
Det er her jeg oplever at blive lidt “overfladesur”, men det stikker ikke dybere end at jeg hurtigt kan glæde mig over at alt indholdet i vores tasker har ligget i vandtætte poser og regnen holder op, så vi igen kan begive os ud og opleve Siena og nyde et dejligt måltid mad og et spil lidt kort, som David igen igen vinder.
Pisa, Lucca og en dejlig campingplads
Oprindelig er planen at vi vil køre fra Siena direkte nordpå til Firenze, men ved at køre vestpå slipper vi for de varslede regnbyger. Som planlagt så gjort. Og det kommer vi ikke til at fortryde.
Vejret er med os og vi får skubbet lidt til det skæve tårn i Pisa og oplevet bymuren i Lucca og indstillet GPS’en med rute mod Firenze.
Vi hygger undervejs og nyder det smukke landskab i Toscana med modne druer på vinranker og solsikkermarker der nu står som trætte pensionister med bukkede hoveder på rækker i det fortryllende aftenlys.
Nu er det mørkt, klokken er næsten 21, så vi ringer for en sikkerheds skyld til den campingplads oppe i bjergene, som vi har planlagt at sove på syd for Firenze og det er godt. Selvom der er fuldt booket og det er efter lukketid, så tryller værtsparret en plads frem til os og siger ok til vores ankomst, så vi kører videre.
De sidste 6 km er igen bjergkørsel, og fordi det er mørkt og vi ikke kender ruten og naturligvis ikke ved om GPS`en igen spiller os et pus, så er det en pænt spændende aftentur.
De sidste 300 m går nærmest lodret ned ad en mørk grusvej, der kun ser ud til at ende i mørke.
Men efter det sidste hårnålesving, hvor både hånd og fodbremsen er trykket mere eller mindre i bund hele vejen, så kommer forløsningen.
Vi er kørt rigtigt, vi er ventet, de har fundet en plads til vores telt, der er liv på campingpladsen, folk er søde og imødekommende og værtsparret åbner deres lille beværtning og laver os et dejligt måltid mad.
Vi spiser, vi hygger, vi nyder varmen og alt det der igen overvælder os. Vi er heldige og vi elsker livet!
Firenze
Vi tilbringer en hel dag i Firenze og den by skal opleves. Allerede da vi parkerer motorcyklerne bliver vi mødt af glade toner. Vi falder i snak med et spansk omrejsende musikorkester, der gladelig spiller for os, mod at vi køber en deres CD’er. Deres mission er at sprede god energi og stemning ved at spille for folk rundt om i Europa.
Selvfølgelig oplever vi også de smukke kærlighedsbroer og flere at kirkerne. Faktisk elsker David og jeg at gæste kirkerne i de byer vi kører igennem. Kirkerummene er smukke og det giver os muligheden for at blive stille hver for sig og sammen.
Det er hyggeligt at gå rundt i de gader som har dannet rammen for min mormor og morfars møde flere generationer tilbage.
Mørket er faldet på og vi har både spist og pruttet om prisen på flere lædervarer, da vi igen iklæder os det varme motorcykeltøj og i en aftentemperatur på 28 grader begiver os ud på en 25 km lang smuk aftentur tilbage til soveposerne. Det er fortryllende at opleve den varme vind, duftende, lydene og det opleves helt hjemligt igen at køre ned af den stejle skrænt ned mod campingpladsen.
En skøn hollandsk familie
Jeg er tidligt oppe og nyder roen og udsigten så langt øjet rækker mens de fleste campister stadig sover. Planen er at vi vil køre mod Gardasøen, men David falder i snak med vores naboer, en hyggelig gæstfri Hollandsk familie og planerne bliver igen lavet om. De tilbyder os et lift i deres bil og en dagstur til et spændende område med masser af små vandfald.
Alt det kræver er at vi kan få lov til at lade teltet stå og låne os frem til hver et par sandaler, så vi undgår at skære os på de skarpe sten i vandet, som det er planen at vi skal bade i. Heldet er med os igen. Lejrfar giver os lov til at blive endnu en nat selvom alt egentligt er fuldt booket den følgende nat og på ti minutter står David og jeg med hver et par lånesandaler i rette størrelse, velvilligt lånt ud af et sødt ægtepar, der gerne vil bakke op om vores tur.
Vandfaldene skal opleves
Fortsættelse følger. Vend snart tilbage …
Livet med energi og livsglæde ❤ Mette